
1 / 2

2 / 2
Kirstines ABC på fynsk
Østergade 19, 5400 Bogense
Dansk
– og en diskussion af hvorfor og hvornår unge fynboer taler fynsk i dag.
Forfatter og ph.d.-studerende, Kirstine Boas, vil forsøge at svare på hvorfor, hvornår og hvordan unge fynboer (stadig) snakker fynsk, når de lige så godt kunne lade være.
Kirstine vil fortælle om sin forskning i unge fynboers brug af fynsk i deres identitetskonstruktioner og om nogle af de måder man arbejder eksperimenterende med dialektforskning på i dag, og fortælle om resultater fra nogle af de nye studier der er lavet af opfattelsen af fynsk dialekt.
Oplægget vil være rammesat omkring Kirstines ABC på fynsk skrevet af Kirstine. En bog som lanceres ifm. sprogfestivalen. En bog med 29 alfabetrim med de fineste illustrationer. Man kan bl.a. møde den klogeste kvinde på Fyn, ballaemaeren Bent der går efter rånner mæ brånner, utidige Ulrik, leifige Leif og mange, mange flere. Kirstine vil bl.a. fortælle om processen med at skrive flere af remserne, og hvilke håb hun har for hvad ABC’en kan bidrage med.
Alle er velkomne til at stille spørgsmål og der vil være tid til en diskussion af både Kirstines forskning og ABC’en til slut, hvor også illustrator, Rasmus Damsgaard, vil være til stede.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Om VisitNordfyn
På Nordfyn er der altid tid og plads til leg, sjov, oplevelser og ægte hygge - og til at være sammen!
Find mange flere gode oplevelser på visitnordfyn.dk